SFO Fristedet, Outrup

Fristedet er en del af afdeling Outrups pædagogiske fritidstilbud til skolens børn fra bh. kl. til og med 3. kl.

95654395_272582947112338_8592313149183492096_n

Hverdagen i Fristedet

I fristedet skal børnene føle sig velkommen, set og hørt. Vi vægter den frie leg, hvor fantasien får frit løb og spontane ideer gribes. Huset er funktionsopdelt og byder på mange aktiviteter rundt i rummene. I det kreative rum findes på ideer til børnenes kreative udfoldelse – lige fra perler, smykker, krympeplast, gips, sæbefremstilling, lerfigur mm. I puderummet bygges huler, i dukkekrogen leges butik, i spillerummet ses film eller spilles Playstation, og i vores musikrum drøner musikken ud af højtalerne og udklædte sangstjerner giver den gas på scenen. Vi fik i 2018 introduceret et nyt lokale i sfo`en, som er til 3. kl. børnene, så de har et sted, hvor de kan være de store børn sammen. Udenfor køres på moon-cars, graves i sandkassen, laves bål og bliver spillet dødbold og rundbold mm. Vi bruger gymnastiksalen og hallen til leg. Vi har faste dage i ugen, hvor der f.eks. er legetøjsdag, gamerdag og 3 kl. klub. Fristedet har trygge børn, der oplever de samme voksne både i Fristedet og i skolen. Vi vægter et godt forældresamarbejde, som gavner børnene i deres udvikling og er medvirkende til, at børnene er glade og trives.

SFO’ens åbningstider

Åbningstider

Mandag

06:15 - 07:50/13:10 - 17:00

Tirsdag - torsdag

06:15 - 07:50/13:50 - 17:00

Fredag

06:15 - 07:50/13:50 - 15:45

Vil du høre mere?

Kontakt:
Lone Vendelbo
Filialskoleleder
lven@varde.dk
Tlf.: +45 79 94 78 81
eller
Inge Schmidt Nielsen
Pædagog
Tlf.: +45 21 33 99 09

95223487_220458892578269_5367245798872449024_n