Fristedet er en del af afdeling Outrups pædagogiske fritidstilbud til skolens børn fra bh. kl. til og med 3. kl.
I Varde Kommune arbejder vi med
Gennem anerkendende dialog udvikler vi børnene i at mærke og udtrykke grænser, følelser og behov. Vi vil give rum og tid til fordybelse og støtte venskaber. Via konflikthåndtering lærer vi børnene at lytte til egne og andres fortællinger om det, der gør ondt.
SFO’en skal være et trygt sted at være. Børnene lærer at indgå i fællesskaber på tværs af alder, kultur og social baggrund.
I fristedet skal børnene føle sig velkommen, set og hørt. Vi vægter den frie leg, hvor fantasien får frit løb og spontane ideer gribes. Huset er funktionsopdelt og byder på mange aktiviteter rundt i rummene. I det kreative rum findes på ideer til børnenes kreative udfoldelse – lige fra perler, smykker, krympeplast, gips, sæbefremstilling, lerfigur mm. I puderummet bygges huler, i dukkekrogen leges butik, i spillerummet ses film eller spilles Playstation, og i vores musikrum drøner musikken ud af højtalerne og udklædte sangstjerner giver den gas på scenen. Vi fik i 2018 introduceret et nyt lokale i sfo`en, som er til 3. kl. børnene, så de har et sted, hvor de kan være de store børn sammen. Udenfor køres på moon-cars, graves i sandkassen, laves bål og bliver spillet dødbold og rundbold mm. Vi bruger gymnastiksalen og hallen til leg. Vi har faste dage i ugen, hvor der f.eks. er legetøjsdag, gamerdag og 3 kl. klub. Fristedet har trygge børn, der oplever de samme voksne både i Fristedet og i skolen. Vi vægter et godt forældresamarbejde, som gavner børnene i deres udvikling og er medvirkende til, at børnene er glade og trives.
Mandag
06:15 - 07:50/13:10 - 17:00
Tirsdag - torsdag
06:15 - 07:50/13:50 - 17:00
Fredag
06:15 - 07:50/13:50 - 15:45
Kontakt:
Lone Vendelbo
Filialskoleleder
lven@varde.dk
Tlf.: +45 79 94 78 81
eller
Inge Schmidt Nielsen
Pædagog
Tlf.: +45 21 33 99 08